torsdag den 4. oktober 2007

Handleplan for Victor

Indledning
Victor på 6 år har gennem det sidste år været meget udadreagerende. Han bliver nemt ked af det og er jævnligt i konflikt med de andre børn. Endvidere er Victors sproglige færdigheder ikke alderssvarende. For et år siden blev Victors forældre skilt. De har fælles forældremyndighed og Victor bor hos sin mor. Victors adfærd begyndte umiddelbart efter skilsmissen.
Planen strækker sig over et år. Kontaktpersonen vil i denne periode være Else.

Mål
Udvikling af sproglige færdigheder.
Værktøjer til konfliktløsning.
Værktøjer til håndtering af selvdestruktiv adfærd.
Bedre kommunikation mellem forældrene.

Metode
Indkalde en talepædagog der ugentligt skal styrke Victors svagheder. Else skal derud over dagligt arbejde videre med talepædagoens arbejde. Aktiviteten vil her være arbejde med fysiske genstande, i huset og uden for huset. Aktiviteterne gentages indtil at Victor er trygge ved dem. Vi skal ved at italesætte mulige konflikter gøre Victor bevidst om, at sproget er et vigtigt redskab, der er en forudsætning for, at Victor kan udvikle et socialt samspil med andre.
Sproget er et vigtigt redskab i forhold til håndteringen af konfliktløning. Victor skal motiveres til at sige fra, inden han bliver gal og henvende sig til en voksen.
I forhold til at forbedre kommunikationen mellem forældrene, skal forældrene grundigt informeres om deres kommunikative forhold og dennes vigtighed. Foældreinddragelsen er særdeles betydningsfuld, da det daglige arbejde med Victor med stor fordel kan arbejdes med i hjemmet.

onsdag den 3. oktober 2007

Socialisering i en børnehave

Pædagogens opgave er at lære barnet at tilpasse sig det omgivende samfund, samt give værdier og normer der gør dette muligt. Pædagogen skal f.eks. udvikle barnets fin- og grovmotoriske evner da dette er en nødvendig kompetence, for at begå sig i vores samfund. Barnet skal derudover uvikle evnen til at indgå i et socialt fællesskab, f.eks. via lege, spil, udflugter osv. Pædagogerne støtter sig til læreplaner i dette arbejde, specielt i dette tilfælde, for at gøre børnene skoleklare. Fra barnets start har dets signifikante andre en særdeles vigtig rolle for barnets socialiseringsproces. Denne primærsocialisering gør det dog ikke alene. Da barnet i vore dage tilbringer en stor del af deres tid i institutioner har pædagogerne, altså de sekundære, en yderst betydningsfuld rolle. Der er derfor tale om dobbeltsocialisering, altså en sammenkobling af den primære- og den sekundæresocialiseringsproces.