Indledning
Victor på 6 år har gennem det sidste år været meget udadreagerende. Han bliver nemt ked af det og er jævnligt i konflikt med de andre børn. Endvidere er Victors sproglige færdigheder ikke alderssvarende. For et år siden blev Victors forældre skilt. De har fælles forældremyndighed og Victor bor hos sin mor. Victors adfærd begyndte umiddelbart efter skilsmissen.
Planen strækker sig over et år. Kontaktpersonen vil i denne periode være Else.
Mål
Udvikling af sproglige færdigheder.
Værktøjer til konfliktløsning.
Værktøjer til håndtering af selvdestruktiv adfærd.
Bedre kommunikation mellem forældrene.
Metode
Indkalde en talepædagog der ugentligt skal styrke Victors svagheder. Else skal derud over dagligt arbejde videre med talepædagoens arbejde. Aktiviteten vil her være arbejde med fysiske genstande, i huset og uden for huset. Aktiviteterne gentages indtil at Victor er trygge ved dem. Vi skal ved at italesætte mulige konflikter gøre Victor bevidst om, at sproget er et vigtigt redskab, der er en forudsætning for, at Victor kan udvikle et socialt samspil med andre.
Sproget er et vigtigt redskab i forhold til håndteringen af konfliktløning. Victor skal motiveres til at sige fra, inden han bliver gal og henvende sig til en voksen.
I forhold til at forbedre kommunikationen mellem forældrene, skal forældrene grundigt informeres om deres kommunikative forhold og dennes vigtighed. Foældreinddragelsen er særdeles betydningsfuld, da det daglige arbejde med Victor med stor fordel kan arbejdes med i hjemmet.
torsdag den 4. oktober 2007
onsdag den 3. oktober 2007
Socialisering i en børnehave
Pædagogens opgave er at lære barnet at tilpasse sig det omgivende samfund, samt give værdier og normer der gør dette muligt. Pædagogen skal f.eks. udvikle barnets fin- og grovmotoriske evner da dette er en nødvendig kompetence, for at begå sig i vores samfund. Barnet skal derudover uvikle evnen til at indgå i et socialt fællesskab, f.eks. via lege, spil, udflugter osv. Pædagogerne støtter sig til læreplaner i dette arbejde, specielt i dette tilfælde, for at gøre børnene skoleklare. Fra barnets start har dets signifikante andre en særdeles vigtig rolle for barnets socialiseringsproces. Denne primærsocialisering gør det dog ikke alene. Da barnet i vore dage tilbringer en stor del af deres tid i institutioner har pædagogerne, altså de sekundære, en yderst betydningsfuld rolle. Der er derfor tale om dobbeltsocialisering, altså en sammenkobling af den primære- og den sekundæresocialiseringsproces.
torsdag den 27. september 2007
Interviewguide - Filuren
SPØRGSMÅL HENVENDT DIREKTE TIL PÆDAGOGEN:
1. Du er uddannet ressourcepædagog, hvad går det ud på?
2. Hvad betyder det for jeres institution at du har taget denne efteruddannelse?
SPØRGSMÅL HENVENDT TIL INSTITUTIONEN:
1. Forklar jeres overvejelser vedr. børnehavens fysiske rammer?
2. Hvad er for jer vigtigt i forhold til forældresamarbejde?
3. Hvordan arbejder i med lærerplaner?
SPØRGSMÅL HENVENDT TIL MÅLGRUPPEN:
1. Arbejder i særligt målrettet med hensyn til integration?
2. Er børnene aldersopdelt, og hvilke overvejelser har i heromkring?
SPØRGSMÅL HENVENDT TIL LOVGIVNINGEN:
1. Giver lovgivningen konflikter i forhold til børns medbestemmelse?
1. Du er uddannet ressourcepædagog, hvad går det ud på?
2. Hvad betyder det for jeres institution at du har taget denne efteruddannelse?
SPØRGSMÅL HENVENDT TIL INSTITUTIONEN:
1. Forklar jeres overvejelser vedr. børnehavens fysiske rammer?
2. Hvad er for jer vigtigt i forhold til forældresamarbejde?
3. Hvordan arbejder i med lærerplaner?
SPØRGSMÅL HENVENDT TIL MÅLGRUPPEN:
1. Arbejder i særligt målrettet med hensyn til integration?
2. Er børnene aldersopdelt, og hvilke overvejelser har i heromkring?
SPØRGSMÅL HENVENDT TIL LOVGIVNINGEN:
1. Giver lovgivningen konflikter i forhold til børns medbestemmelse?
tirsdag den 25. september 2007
Filuren
Det er mandag middag; solen skinner ned over bygningen og de blå tage. Huset virker så lille ved siden af kvarterets store boligblokke. Inde i huset løber en masse skrigende børn rundt, i fuld gang med en leg. En lille, lyshåret dreng sidder på gulvet og forsøger at få sine regnbukser på. Der lugter af sure gummistøvler og overalt på gulvet ligger sand fra formiddagens leg på legepladsen. Til begge sider er der lange, smalle gange, hvor børnenes tøj hænger i små garderoberum. Under hvert rum er små aftryk af børnenes fødder lavet på papir i mange forskellige farver. 
I midten af rummet er der et stort fællesrum, der er indrettet med små hyggelige legekroge, hvor der er plads til forbybelse, en gammel, slidt mørkeblå sofa og alverdens kreative billeder, der tydeligvis er malet af børn. Over det store bord hænger delfiner klippet i forskellige farver karton, og på væggen ved siden af hænger et stort, sort ur, hvis tikken fosvinder i larmen fra husets liv. På gangen til højre ligger et lille værksted, fyldt med alverdens farver fra malerflaskerne på reolen, perler og talrige malerier. En svag duft af maling hænger stadig i det lille rum. For enden af gangen ligger grøn stue, den ene af børnehavens tre, næsten identiske stuer. Der hænger en tung luft af madpakker i det lille rum, og på bordet og gulvet ligger hundredevis af krummer. Til venstre i rummet ligger et lille rum, hvori der står en computer til børnenes fri afbenyttelse. Desuden er der på stuen også et lille legerum, hvor der er plads til pigernes stille dukkeleg i den ene krog, og til drengene er der masser af gulvplads til at bygge med klodser og lege med biler. Overfor stuen ligger et lille badeværlse. Vandet løber fra det nyligt optrukne toilet og på spejlet over vasken hænger dråber fra børnenes pjaskeri. Ved siden af ligger et puderum fyldt med skummadrasser og små og store puder i alle regnbuensfarver. På den ene væg kan man klatre helt op til loftet og så hoppe ned i et stort lag af puder. I den anden ene af gangen ligger personalerummet. De mørkeblå sofaer derinde giver personalet mulighed for et pusterum og hygge i den travle hverdag.
Overfor personalerummet ligger børnehavens "Holgerrum", der bærer præg af diverse kreaitve aktiviteter. For tiden, er det kulturelle udtryksformer som f.eks. trommer, tamburiner og sjove billeder. For enden af fællesrummet ligger rød stue. På stuen hænger og står diverse kulturelle genstande: tyrkisk slik, partisaner tørklæde, iranske tæpper, der altsammen afspejler mangfoldigheden og børnenes forskellige baggrunde. Til højre er døren ud mod legepladsen. Legepladsens grønne områder minder om et eventyrlandskab med høje bjerge, små skove og hyggelige legehuse samt gynger og klatretårne. En gennemgående sti på legepladsen fører én gennem det bugtede landskab, hvor bålpladser og sandkasser ligger spredt på det enorme område. 
Nede ved trætippierne er en gruppe børn i færd med at lege. Else, der er ressourcepædagog, leger med børnene. Else har arbejdet som pædagog i 20 år, er uddannet på Fröbelseminariet, og har de sidste 10 år arbejdet i Filuren. I tråd med besparelser og derfor manglende ressourcer valgte Else for 2 år siden at uddanne sig til ressourcepædagog. Ugh ugh ugh, råber Bastian, der kommer løbende igennem det høje græs. Uden at se sig for løber han ind i Victor, der grædene vælter omkuld i det våde græs. Else går hen til Victor og rejser ham op. De går indenfor, og Else spørger Olfert, om han vil tage sig lidt af Victor. Olfert er praktikant i Filuren og er i sin 1. praktik. Victor kender ikke Olfert særlig godt, da Olfert er ny i huset. Victor protesterer og klamrer sig til Else. Han har i en længere periode været meget ked af det og holder sig meget til Else. Victors forældre blev skilt for et halvt år siden, og han ser ikke sin far så meget mere. Hans mor er meget ked af det og arbejder ikke for tiden. Victor bor alene med sin mor i en lille lejlighed. De bor i de store blokke ved børnehaven, hvor de flyttede ind efter skilsmissen.
Else har i en periode overvejet situationen og beslutter, at hun sammen med Olfert skal finde en løsning på problemet. Efter skilsmissen har Victor været meget indadvendt og er ofte i dårligt humør. Han klager over mavepine og virker meget bange og utryg. Victor er også begyndt at tale negativt om sin far og er meget uforstående overfor hele situationen. Else ønsker at udfordre Olfert og beder ham undersøge emnet. Han skal prøve at finde ud af, hvordan en 5 årig tænker, så han kan sætte sig ind i, hvad der foregår inde i hovedet på Victor. Else har efter mange år i faget oplevet en sådan situation før og føler sig rustet til opgaven. Olfert undersøger, hvad han kan finde af matriale på internettet, studerer sine fagbøger og finder relevant litteratur på biblioteket. Else indkalder forældrene til en samtale, hvor de sammen skal finde en løsning.
Et år senere er problemerne med Victor ikke forbedret. Else har løbende haft samtaler med forældrene. Victors mor og far kommunikrer dårligt sammen, hvilket ikke har gavnet situationen for Victor, der i forvejen havde det svært med skilsmissen. Gennem det sidste år har victor været del af førskole gruppen, og det viser sig, at hans sproglige færdigheder ikke er alderssvarende. Derudover er han jævnligt i konflikt, er meget udadreagerende, og han udviser ikke empati og forståelse for de andre børn i gruppen. Victor leger derfor meget alene og indgår sjældent i sociale sammenhænge, da han har svært ved at gebærde sig. Else har på baggrund af ovenstående vurderet, at Victor endnu ikke er klar til skolestart. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en handleplan sammen med Victors forældre. Denne skal gennem det næste år være med til at give nogle retningslinier for hvilke værktøjer og metoder, der skal tages i brug for at støtte Victors udvikling.
I midten af rummet er der et stort fællesrum, der er indrettet med små hyggelige legekroge, hvor der er plads til forbybelse, en gammel, slidt mørkeblå sofa og alverdens kreative billeder, der tydeligvis er malet af børn. Over det store bord hænger delfiner klippet i forskellige farver karton, og på væggen ved siden af hænger et stort, sort ur, hvis tikken fosvinder i larmen fra husets liv. På gangen til højre ligger et lille værksted, fyldt med alverdens farver fra malerflaskerne på reolen, perler og talrige malerier. En svag duft af maling hænger stadig i det lille rum. For enden af gangen ligger grøn stue, den ene af børnehavens tre, næsten identiske stuer. Der hænger en tung luft af madpakker i det lille rum, og på bordet og gulvet ligger hundredevis af krummer. Til venstre i rummet ligger et lille rum, hvori der står en computer til børnenes fri afbenyttelse. Desuden er der på stuen også et lille legerum, hvor der er plads til pigernes stille dukkeleg i den ene krog, og til drengene er der masser af gulvplads til at bygge med klodser og lege med biler. Overfor stuen ligger et lille badeværlse. Vandet løber fra det nyligt optrukne toilet og på spejlet over vasken hænger dråber fra børnenes pjaskeri. Ved siden af ligger et puderum fyldt med skummadrasser og små og store puder i alle regnbuensfarver. På den ene væg kan man klatre helt op til loftet og så hoppe ned i et stort lag af puder. I den anden ene af gangen ligger personalerummet. De mørkeblå sofaer derinde giver personalet mulighed for et pusterum og hygge i den travle hverdag.
Overfor personalerummet ligger børnehavens "Holgerrum", der bærer præg af diverse kreaitve aktiviteter. For tiden, er det kulturelle udtryksformer som f.eks. trommer, tamburiner og sjove billeder. For enden af fællesrummet ligger rød stue. På stuen hænger og står diverse kulturelle genstande: tyrkisk slik, partisaner tørklæde, iranske tæpper, der altsammen afspejler mangfoldigheden og børnenes forskellige baggrunde. Til højre er døren ud mod legepladsen. Legepladsens grønne områder minder om et eventyrlandskab med høje bjerge, små skove og hyggelige legehuse samt gynger og klatretårne. En gennemgående sti på legepladsen fører én gennem det bugtede landskab, hvor bålpladser og sandkasser ligger spredt på det enorme område. 
Nede ved trætippierne er en gruppe børn i færd med at lege. Else, der er ressourcepædagog, leger med børnene. Else har arbejdet som pædagog i 20 år, er uddannet på Fröbelseminariet, og har de sidste 10 år arbejdet i Filuren. I tråd med besparelser og derfor manglende ressourcer valgte Else for 2 år siden at uddanne sig til ressourcepædagog. Ugh ugh ugh, råber Bastian, der kommer løbende igennem det høje græs. Uden at se sig for løber han ind i Victor, der grædene vælter omkuld i det våde græs. Else går hen til Victor og rejser ham op. De går indenfor, og Else spørger Olfert, om han vil tage sig lidt af Victor. Olfert er praktikant i Filuren og er i sin 1. praktik. Victor kender ikke Olfert særlig godt, da Olfert er ny i huset. Victor protesterer og klamrer sig til Else. Han har i en længere periode været meget ked af det og holder sig meget til Else. Victors forældre blev skilt for et halvt år siden, og han ser ikke sin far så meget mere. Hans mor er meget ked af det og arbejder ikke for tiden. Victor bor alene med sin mor i en lille lejlighed. De bor i de store blokke ved børnehaven, hvor de flyttede ind efter skilsmissen.
Else har i en periode overvejet situationen og beslutter, at hun sammen med Olfert skal finde en løsning på problemet. Efter skilsmissen har Victor været meget indadvendt og er ofte i dårligt humør. Han klager over mavepine og virker meget bange og utryg. Victor er også begyndt at tale negativt om sin far og er meget uforstående overfor hele situationen. Else ønsker at udfordre Olfert og beder ham undersøge emnet. Han skal prøve at finde ud af, hvordan en 5 årig tænker, så han kan sætte sig ind i, hvad der foregår inde i hovedet på Victor. Else har efter mange år i faget oplevet en sådan situation før og føler sig rustet til opgaven. Olfert undersøger, hvad han kan finde af matriale på internettet, studerer sine fagbøger og finder relevant litteratur på biblioteket. Else indkalder forældrene til en samtale, hvor de sammen skal finde en løsning.
Et år senere er problemerne med Victor ikke forbedret. Else har løbende haft samtaler med forældrene. Victors mor og far kommunikrer dårligt sammen, hvilket ikke har gavnet situationen for Victor, der i forvejen havde det svært med skilsmissen. Gennem det sidste år har victor været del af førskole gruppen, og det viser sig, at hans sproglige færdigheder ikke er alderssvarende. Derudover er han jævnligt i konflikt, er meget udadreagerende, og han udviser ikke empati og forståelse for de andre børn i gruppen. Victor leger derfor meget alene og indgår sjældent i sociale sammenhænge, da han har svært ved at gebærde sig. Else har på baggrund af ovenstående vurderet, at Victor endnu ikke er klar til skolestart. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en handleplan sammen med Victors forældre. Denne skal gennem det næste år være med til at give nogle retningslinier for hvilke værktøjer og metoder, der skal tages i brug for at støtte Victors udvikling.
torsdag den 20. september 2007
Dilemma i Dagtilbudsloven!
I faget IIS (individ, institution og samfund) har vi været ved at kigge i "Pædagogik lovsamling" for at finde lovgrundlaget for den institution vi skal arbejde med i "Tema 1". Da vores gruppe er blev tildelt en børnehave som institution begyndte vi at kigge i "Dagtilbudsloven" der omhandler daginstitutioner og klubber. Afsnit II i "Dagtilbudsloven" omhandler "Dagtilbud til børn indtil skolestart" og vi har derfor kigget alle paragraffer igennem der hører ind under dette afsnit.
I loven finder vi et par små dilemma. Vi syntes bl. a. at §7 stk. 4 kan give et lille dilemma i daginstitutionerne. Hermed kommer først en beskrivelse af hvad der står i §7 stk. 2 samt en lille fortælling der omhandler et dilemma der kan tilknyttes den omtalte paragraf.
Dagtilbudsloven, Afsnit II, Dagtilbud til børn indtil skolestart
§ 7 stk. 4 Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund
Fortælling:
Det er mandag formiddag og børnehaven "Smilet" skal på en dejlig tur til den nærliggende strand. Da næsten alle børn er kommet i det varme vintertøj og står klar på række sidder lille Frederik stadig på sit rum og ser rigtig sur og irriteret ud. Lotte der er pædagog i "Smilet" sætter sig hen til Frederik for at finde ud af hvorfor han ikke er begyndt at tage sit tøj på. Frederik fortæller straks at han bestemt ikke har lyst til at komme med på tur, han vil meget hellere hygge sig med alle de fine biler børnehaven lige har købt. Lotte bliver derfor nødt til at forklare Fredrik hvor dejligt det bliver når de kommer på stranden og håbe på at Frederik ændre mening, da børnehaven ikke har ressourcer til at der bliver en pædagog hjemme sammen med Frederik. Heldigvis for Lotte hopper Frederik til sidst i flyverdragten og stiller sig i rækken sammen med de andre børn selvom han egenlig hellere ville have blevet hjemme i børnehaven.
Dilemma:
Dilemmaet opstår idet loven siger at børn skal have medbestemmelse, hvilket Frederik ikke får da han hellere vil blive i børnehaven end på tur. Børnehaven kunne have valgt at lave en gruppe som ikke skulle med på tur så Frederik kunne blive hjemme og lege sammen med nogle andre børn men her ville der igen opstå et nyt dilemma da samme lov siger at børn skal udvikle evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med det danske samfund.
mandag den 17. september 2007
Analyse af gruppe 3`s historie.
Hovedperson: Cinderella
Hjælpere: Otto, Peter
Modstander: Peters far
Projekt: Peters kærlighed
Mål og belønning: Hun får Peter
Hjælpere: Otto, Peter
Modstander: Peters far
Projekt: Peters kærlighed
Mål og belønning: Hun får Peter
fredag den 14. september 2007
Kendetegn for 50'erne
Samfundsmæssigt:
Efter Anden Verdenskrig kommer USA med et hjælpeprogram til Europa = Marshallhjælpen.
Denne gav ro og råd til at udvikle, ændre og forbedre samfundet. Det tog lang til at genopgygge samfundet efter krigen så det var 10 kedelige år.
Danmark gik fra landbrugsland til industriland. Vi fik bl.a vaskemaskiner, supermarkeder, biler, nye møbler og fjernsyn.
Kvinderne begynder på arbejdsmarkedet, hvilket medfører stor interesse i at bygge flere institutioner samt at uddanne flere pædagoger.
Politisk:
I 1959 bliver socialistisk folkeparti stiftet af Aksel Larsen.
Pædagogisk:
Rudolf Steiner opfinder en filosofisk pædagogik, antroposofien. Den bygger på en åndsvidenskabelig , metafysisk grundlag.
Barnets skal blot beskrives, opdragelsen vil give sig selv.
Udfordre alle fire væsensled på forskellige alderstrin
Hensyn til alle fire temperamenter.
Rytme og bevægelse.
Samfundsbørnehaver hvor der er deltagelse i praktiske gøremål
Læring ved hjælp af opgaver og aktiviteter.
Vuggestuer dukker op, lægger vægt på de tre R'er.
Efter Anden Verdenskrig kommer USA med et hjælpeprogram til Europa = Marshallhjælpen.
Denne gav ro og råd til at udvikle, ændre og forbedre samfundet. Det tog lang til at genopgygge samfundet efter krigen så det var 10 kedelige år.
Danmark gik fra landbrugsland til industriland. Vi fik bl.a vaskemaskiner, supermarkeder, biler, nye møbler og fjernsyn.
Kvinderne begynder på arbejdsmarkedet, hvilket medfører stor interesse i at bygge flere institutioner samt at uddanne flere pædagoger.
Politisk:
I 1959 bliver socialistisk folkeparti stiftet af Aksel Larsen.
Pædagogisk:
Rudolf Steiner opfinder en filosofisk pædagogik, antroposofien. Den bygger på en åndsvidenskabelig , metafysisk grundlag.
Barnets skal blot beskrives, opdragelsen vil give sig selv.
Udfordre alle fire væsensled på forskellige alderstrin
Hensyn til alle fire temperamenter.
Rytme og bevægelse.
Samfundsbørnehaver hvor der er deltagelse i praktiske gøremål
Læring ved hjælp af opgaver og aktiviteter.
Vuggestuer dukker op, lægger vægt på de tre R'er.
Abonner på:
Opslag (Atom)
