I midten af rummet er der et stort fællesrum, der er indrettet med små hyggelige legekroge, hvor der er plads til forbybelse, en gammel, slidt mørkeblå sofa og alverdens kreative billeder, der tydeligvis er malet af børn. Over det store bord hænger delfiner klippet i forskellige farver karton, og på væggen ved siden af hænger et stort, sort ur, hvis tikken fosvinder i larmen fra husets liv. På gangen til højre ligger et lille værksted, fyldt med alverdens farver fra malerflaskerne på reolen, perler og talrige malerier. En svag duft af maling hænger stadig i det lille rum. For enden af gangen ligger grøn stue, den ene af børnehavens tre, næsten identiske stuer. Der hænger en tung luft af madpakker i det lille rum, og på bordet og gulvet ligger hundredevis af krummer. Til venstre i rummet ligger et lille rum, hvori der står en computer til børnenes fri afbenyttelse. Desuden er der på stuen også et lille legerum, hvor der er plads til pigernes stille dukkeleg i den ene krog, og til drengene er der masser af gulvplads til at bygge med klodser og lege med biler. Overfor stuen ligger et lille badeværlse. Vandet løber fra det nyligt optrukne toilet og på spejlet over vasken hænger dråber fra børnenes pjaskeri. Ved siden af ligger et puderum fyldt med skummadrasser og små og store puder i alle regnbuensfarver. På den ene væg kan man klatre helt op til loftet og så hoppe ned i et stort lag af puder. I den anden ene af gangen ligger personalerummet. De mørkeblå sofaer derinde giver personalet mulighed for et pusterum og hygge i den travle hverdag.
Nede ved trætippierne er en gruppe børn i færd med at lege. Else, der er ressourcepædagog, leger med børnene. Else har arbejdet som pædagog i 20 år, er uddannet på Fröbelseminariet, og har de sidste 10 år arbejdet i Filuren. I tråd med besparelser og derfor manglende ressourcer valgte Else for 2 år siden at uddanne sig til ressourcepædagog. Ugh ugh ugh, råber Bastian, der kommer løbende igennem det høje græs. Uden at se sig for løber han ind i Victor, der grædene vælter omkuld i det våde græs. Else går hen til Victor og rejser ham op. De går indenfor, og Else spørger Olfert, om han vil tage sig lidt af Victor. Olfert er praktikant i Filuren og er i sin 1. praktik. Victor kender ikke Olfert særlig godt, da Olfert er ny i huset. Victor protesterer og klamrer sig til Else. Han har i en længere periode været meget ked af det og holder sig meget til Else. Victors forældre blev skilt for et halvt år siden, og han ser ikke sin far så meget mere. Hans mor er meget ked af det og arbejder ikke for tiden. Victor bor alene med sin mor i en lille lejlighed. De bor i de store blokke ved børnehaven, hvor de flyttede ind efter skilsmissen.
Else har i en periode overvejet situationen og beslutter, at hun sammen med Olfert skal finde en løsning på problemet. Efter skilsmissen har Victor været meget indadvendt og er ofte i dårligt humør. Han klager over mavepine og virker meget bange og utryg. Victor er også begyndt at tale negativt om sin far og er meget uforstående overfor hele situationen. Else ønsker at udfordre Olfert og beder ham undersøge emnet. Han skal prøve at finde ud af, hvordan en 5 årig tænker, så han kan sætte sig ind i, hvad der foregår inde i hovedet på Victor. Else har efter mange år i faget oplevet en sådan situation før og føler sig rustet til opgaven. Olfert undersøger, hvad han kan finde af matriale på internettet, studerer sine fagbøger og finder relevant litteratur på biblioteket. Else indkalder forældrene til en samtale, hvor de sammen skal finde en løsning.
Et år senere er problemerne med Victor ikke forbedret. Else har løbende haft samtaler med forældrene. Victors mor og far kommunikrer dårligt sammen, hvilket ikke har gavnet situationen for Victor, der i forvejen havde det svært med skilsmissen. Gennem det sidste år har victor været del af førskole gruppen, og det viser sig, at hans sproglige færdigheder ikke er alderssvarende. Derudover er han jævnligt i konflikt, er meget udadreagerende, og han udviser ikke empati og forståelse for de andre børn i gruppen. Victor leger derfor meget alene og indgår sjældent i sociale sammenhænge, da han har svært ved at gebærde sig. Else har på baggrund af ovenstående vurderet, at Victor endnu ikke er klar til skolestart. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en handleplan sammen med Victors forældre. Denne skal gennem det næste år være med til at give nogle retningslinier for hvilke værktøjer og metoder, der skal tages i brug for at støtte Victors udvikling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar