Interviewguide - Filuren

SPØRGSMÅL HENVENDT DIREKTE TIL PÆDAGOGEN:

1. Du er uddannet ressourcepædagog, hvad går det ud på?

2. Hvad betyder det for jeres institution at du har taget denne efteruddannelse?


SPØRGSMÅL HENVENDT TIL INSTITUTIONEN:


1. Forklar jeres overvejelser vedr. børnehavens fysiske rammer?

2. Hvad er for jer vigtigt i forhold til forældresamarbejde?

3. Hvordan arbejder i med lærerplaner?


SPØRGSMÅL HENVENDT TIL MÅLGRUPPEN:


1. Arbejder i særligt målrettet med hensyn til integration?

2. Er børnene aldersopdelt, og hvilke overvejelser har i heromkring?


SPØRGSMÅL HENVENDT TIL LOVGIVNINGEN:


1. Giver lovgivningen konflikter i forhold til børns medbestemmelse?

Filuren

Det er mandag middag; solen skinner ned over bygningen og de blå tage. Huset virker så lille ved siden af kvarterets store boligblokke. Inde i huset løber en masse skrigende børn rundt, i fuld gang med en leg. En lille, lyshåret dreng sidder på gulvet og forsøger at få sine regnbukser på. Der lugter af sure gummistøvler og overalt på gulvet ligger sand fra formiddagens leg på legepladsen. Til begge sider er der lange, smalle gange, hvor børnenes tøj hænger i små garderoberum. Under hvert rum er små aftryk af børnenes fødder lavet på papir i mange forskellige farver.
I midten af rummet er der et stort fællesrum, der er indrettet med små hyggelige legekroge, hvor der er plads til forbybelse, en gammel, slidt mørkeblå sofa og alverdens kreative billeder, der tydeligvis er malet af børn. Over det store bord hænger delfiner klippet i forskellige farver karton, og på væggen ved siden af hænger et stort, sort ur, hvis tikken fosvinder i larmen fra husets liv. På gangen til højre ligger et lille værksted, fyldt med alverdens farver fra malerflaskerne på reolen, perler og talrige malerier. En svag duft af maling hænger stadig i det lille rum. For enden af gangen ligger grøn stue, den ene af børnehavens tre, næsten identiske stuer. Der hænger en tung luft af madpakker i det lille rum, og på bordet og gulvet ligger hundredevis af krummer. Til venstre i rummet ligger et lille rum, hvori der står en computer til børnenes fri afbenyttelse. Desuden er der på stuen også et lille legerum, hvor der er plads til pigernes stille dukkeleg i den ene krog, og til drengene er der masser af gulvplads til at bygge med klodser og lege med biler. Overfor stuen ligger et lille badeværlse. Vandet løber fra det nyligt optrukne toilet og på spejlet over vasken hænger dråber fra børnenes pjaskeri. Ved siden af ligger et puderum fyldt med skummadrasser og små og store puder i alle regnbuensfarver. På den ene væg kan man klatre helt op til loftet og så hoppe ned i et stort lag af puder. I den anden ene af gangen ligger personalerummet. De mørkeblå sofaer derinde giver personalet mulighed for et pusterum og hygge i den travle hverdag. Overfor personalerummet ligger børnehavens "Holgerrum", der bærer præg af diverse kreaitve aktiviteter. For tiden, er det kulturelle udtryksformer som f.eks. trommer, tamburiner og sjove billeder. For enden af fællesrummet ligger rød stue. På stuen hænger og står diverse kulturelle genstande: tyrkisk slik, partisaner tørklæde, iranske tæpper, der altsammen afspejler mangfoldigheden og børnenes forskellige baggrunde. Til højre er døren ud mod legepladsen. Legepladsens grønne områder minder om et eventyrlandskab med høje bjerge, små skove og hyggelige legehuse samt gynger og klatretårne. En gennemgående sti på legepladsen fører én gennem det bugtede landskab, hvor bålpladser og sandkasser ligger spredt på det enorme område.
Nede ved trætippierne er en gruppe børn i færd med at lege. Else, der er ressourcepædagog, leger med børnene. Else har arbejdet som pædagog i 20 år, er uddannet på Fröbelseminariet, og har de sidste 10 år arbejdet i Filuren. I tråd med besparelser og derfor manglende ressourcer valgte Else for 2 år siden at uddanne sig til ressourcepædagog. Ugh ugh ugh, råber Bastian, der kommer løbende igennem det høje græs. Uden at se sig for løber han ind i Victor, der grædene vælter omkuld i det våde græs. Else går hen til Victor og rejser ham op. De går indenfor, og Else spørger Olfert, om han vil tage sig lidt af Victor. Olfert er praktikant i Filuren og er i sin 1. praktik. Victor kender ikke Olfert særlig godt, da Olfert er ny i huset. Victor protesterer og klamrer sig til Else. Han har i en længere periode været meget ked af det og holder sig meget til Else. Victors forældre blev skilt for et halvt år siden, og han ser ikke sin far så meget mere. Hans mor er meget ked af det og arbejder ikke for tiden. Victor bor alene med sin mor i en lille lejlighed. De bor i de store blokke ved børnehaven, hvor de flyttede ind efter skilsmissen.
Else har i en periode overvejet situationen og beslutter, at hun sammen med Olfert skal finde en løsning på problemet. Efter skilsmissen har Victor været meget indadvendt og er ofte i dårligt humør. Han klager over mavepine og virker meget bange og utryg. Victor er også begyndt at tale negativt om sin far og er meget uforstående overfor hele situationen. Else ønsker at udfordre Olfert og beder ham undersøge emnet. Han skal prøve at finde ud af, hvordan en 5 årig tænker, så han kan sætte sig ind i, hvad der foregår inde i hovedet på Victor. Else har efter mange år i faget oplevet en sådan situation før og føler sig rustet til opgaven. Olfert undersøger, hvad han kan finde af matriale på internettet, studerer sine fagbøger og finder relevant litteratur på biblioteket. Else indkalder forældrene til en samtale, hvor de sammen skal finde en løsning.
Et år senere er problemerne med Victor ikke forbedret. Else har løbende haft samtaler med forældrene. Victors mor og far kommunikrer dårligt sammen, hvilket ikke har gavnet situationen for Victor, der i forvejen havde det svært med skilsmissen. Gennem det sidste år har victor været del af førskole gruppen, og det viser sig, at hans sproglige færdigheder ikke er alderssvarende. Derudover er han jævnligt i konflikt, er meget udadreagerende, og han udviser ikke empati og forståelse for de andre børn i gruppen. Victor leger derfor meget alene og indgår sjældent i sociale sammenhænge, da han har svært ved at gebærde sig. Else har på baggrund af ovenstående vurderet, at Victor endnu ikke er klar til skolestart. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en handleplan sammen med Victors forældre. Denne skal gennem det næste år være med til at give nogle retningslinier for hvilke værktøjer og metoder, der skal tages i brug for at støtte Victors udvikling.

Dilemma i Dagtilbudsloven!

I faget IIS (individ, institution og samfund) har vi været ved at kigge i "Pædagogik lovsamling" for at finde lovgrundlaget for den institution vi skal arbejde med i "Tema 1". Da vores gruppe er blev tildelt en børnehave som institution begyndte vi at kigge i "Dagtilbudsloven" der omhandler daginstitutioner og klubber. Afsnit II i "Dagtilbudsloven" omhandler "Dagtilbud til børn indtil skolestart" og vi har derfor kigget alle paragraffer igennem der hører ind under dette afsnit.

I loven finder vi et par små dilemma. Vi syntes bl. a. at §7 stk. 4 kan give et lille dilemma i daginstitutionerne. Hermed kommer først en beskrivelse af hvad der står i §7 stk. 2 samt en lille fortælling der omhandler et dilemma der kan tilknyttes den omtalte paragraf.

Dagtilbudsloven, Afsnit II, Dagtilbud til børn indtil skolestart

§ 7 stk. 4 Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund

Fortælling:

Det er mandag formiddag og børnehaven "Smilet" skal på en dejlig tur til den nærliggende strand. Da næsten alle børn er kommet i det varme vintertøj og står klar på række sidder lille Frederik stadig på sit rum og ser rigtig sur og irriteret ud. Lotte der er pædagog i "Smilet" sætter sig hen til Frederik for at finde ud af hvorfor han ikke er begyndt at tage sit tøj på. Frederik fortæller straks at han bestemt ikke har lyst til at komme med på tur, han vil meget hellere hygge sig med alle de fine biler børnehaven lige har købt. Lotte bliver derfor nødt til at forklare Fredrik hvor dejligt det bliver når de kommer på stranden og håbe på at Frederik ændre mening, da børnehaven ikke har ressourcer til at der bliver en pædagog hjemme sammen med Frederik. Heldigvis for Lotte hopper Frederik til sidst i flyverdragten og stiller sig i rækken sammen med de andre børn selvom han egenlig hellere ville have blevet hjemme i børnehaven.

Dilemma:

Dilemmaet opstår idet loven siger at børn skal have medbestemmelse, hvilket Frederik ikke får da han hellere vil blive i børnehaven end på tur. Børnehaven kunne have valgt at lave en gruppe som ikke skulle med på tur så Frederik kunne blive hjemme og lege sammen med nogle andre børn men her ville der igen opstå et nyt dilemma da samme lov siger at børn skal udvikle evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med det danske samfund.

Analyse af gruppe 3`s historie.

Hovedperson: Cinderella

Hjælpere: Otto, Peter

Modstander: Peters far

Projekt: Peters kærlighed

Mål og belønning: Hun får Peter

Kendetegn for 50'erne

Samfundsmæssigt:

Efter Anden Verdenskrig kommer USA med et hjælpeprogram til Europa = Marshallhjælpen.
Denne gav ro og råd til at udvikle, ændre og forbedre samfundet. Det tog lang til at genopgygge samfundet efter krigen så det var 10 kedelige år.

Danmark gik fra landbrugsland til industriland. Vi fik bl.a vaskemaskiner, supermarkeder, biler, nye møbler og fjernsyn.

Kvinderne begynder på arbejdsmarkedet, hvilket medfører stor interesse i at bygge flere institutioner samt at uddanne flere pædagoger.

Politisk:

I 1959 bliver socialistisk folkeparti stiftet af Aksel Larsen.

Pædagogisk:

Rudolf Steiner opfinder en filosofisk pædagogik, antroposofien. Den bygger på en åndsvidenskabelig , metafysisk grundlag.
Barnets skal blot beskrives, opdragelsen vil give sig selv.
Udfordre alle fire væsensled på forskellige alderstrin
Hensyn til alle fire temperamenter.
Rytme og bevægelse.

Samfundsbørnehaver hvor der er deltagelse i praktiske gøremål
Læring ved hjælp af opgaver og aktiviteter.
Vuggestuer dukker op, lægger vægt på de tre R'er.

1940'erne - en pædagogisk historie

Samfundsmæssige kendetegn:

• 2. verdenskrig
• indordning
• rationering - erstatningsvarer
• sabotage - undergrundskrig
• efterkrigstid: mangel på rå- og hjælpestoffer
• varemangel, medførte arbejdsløshed, prisstigninger og social uro

Politiske kendetegn:

• lænordning 1948
• retten til løn under sygdom
• retten til en 42 timers arbejdsuge
• retten til 4 ugers ferie
• løntilbagegang for medlemmer af Dansk Børnehaveråd
• indførelse af tandlæge- og lægetilsyn i institutionerne

Pædagogiske kendetegn:

• antallet af daginstitutioner stiger
• fri udfoldelse og børns skabende arbejde
• skrammologi
• Sigsgaard: småbørnspædagogik
• oprettelse af ungdomsklubber

Pædagogiske kompetencer:

• Sigsgaard: skabe gode samfundsmedlemmer
• reformpædagoger: medstyrer og inspiratorer

"Den lille ridder"

BERETTEMODEL

Anslag:Overskriften på eventyret, intro, musik, billedet af slottet.

Præsentation:Præsentation af de forskellige figurer på slottet, samt plottet.

Uddybning:Køkkendrengens person uddybes, samt troldmandens magt over kongen.

P.O.N.R.:Drengen drager ud i verden, "opdagelsesrejsen" + tidspunktet hvor han hører dragen.

Konfliktoptrapning: Drengen vil ikke acceptere den "sandhed" der er vedtaget i hans omgivelser.

Klimaks: Kampen mod dragen + kampen mod troldmanden

Udtoning:Drengen bliver slået til ridder og får prinsessen og det halve kongerige.

AKTANTMODEL

Hovedperson:Køkkendrengen

Projekt:Finde dragen

Mål: Finder og besejre dragen og troldmanden

Modstandere:Dragen og troldmanden

Hjælpere:Dragen, hønsene, prinsessen

Belønning:Dragens kræfter, prinsessen og det halve kongerige

Pigen og vandslangen

Mgala kigger længselfuld ud af de knuste ruder. Trådene fra et spindelvæv blafrer i vinden. Det er tidlig morgen og landsbyen ligger øde hen. Det eneste liv i gården er naboens sorte kat der frejdigt springer efter fuglene. Mgala kigger på blomsterne under vinduet. Hun skal på markedet med dem senere, så hun skal huske at vande dem. Mgala må ned til floden efter vand for katten har bidt hul i vandslangen. Pludselig bliver Mgala revet væk fra sine tanker. Katten har fået øje på noget i den ene blomsterkasse og springer op i kassen. En lille mus piler afsted med katten i halen. Mgala griner, men nu må hun gå, hun må ned til floden.

Rod i undervisningen

Denne episode er fra de første år af min skoletid. Stedet er en kommuneskole i provinsen:

Læren havde gennem længere tid været utilfreds med min måde at holde orden på - særligt i tasken. En dag skulle vi bruge en bog, som jeg tilsyneladende ikke havde med. Læren mente at denne bog måtte befinde sig i min taske - der udover skolesager også indeholdte personlige værdier - og vendte den på hovedet, således at taskens indhold røg ud over gulvet og bordet. Bogen var der ikke. Alligevel fik jeg en lang skideballe " fordi jeg havde så meget lort i tasken!"
Bagefter kunne jeg selv få lov til at rydde op.

Offer for forskelsbehandling.

Jeg kan huske engang i folkeskolen i dansk, hvor vi skulle læse nogle kapitler i en bog til dagen efter. Jeg lå i min seng om aftenen og læste, samtidig var jeg dog så træt, at jeg faldt i søvn hele tiden, men vågnede lidt efter og læste videre. Sådan fortsatte det hele natten, og jeg blev da også færdig på et tidspunkt.

Næste dag i dansktimen snakkede vi om de kapitler vi havde læst. Min lærer stillede mig nogle spørgsmål, som jeg desværre ikke kunne svare på, da jeg ikke kunne huske det jeg havde læst. Han stillede mig flere, som jeg heller ikke kunne svare på. Til sidst hidsede han sig op og sagde, at jeg ikke havde læst. Jeg rejste mig og sagde, at jeg havde læst samtidig med, at jeg smed mine bøger på gulvet. Bagefter satte jeg mig ned og min lærer spurgte en anden pige, som heller ikke kunne huske det, også sagde min lærer at det ikke gjorde noget. at hun ikke kunne huske det.

Køkkenkniven

Dette er en episode, jeg for nylig oplevede i mit arbejde med børn og unge indenfor specialområdet.

En ganske almindelig dag på job med tre børn på afdelingen var nær endt med knivstik.
Det var en helt almindelig dag, som vikar i en døgnvagt. På afdelingen var Torben på seksten år, Kirsten på seksten år og Jytte på femten år.

Dagen gik med forskellige aktiviter og børnene var glade. Den eneste, der havde været lidt "nede", var Kirsten. Det gik ikke så godt derhjemme mellem mor og far, så hun var lidt nedtrykt. Hen på eftermiddagen lagde jeg mærke til, at Kirsten og Torben begyndte at komme med spydige bemærkninger til hinanden. Jeg vidste, at Kirsten godt kunne blive rigtig gal, når der i forvejen var noget, der gik hende på, og jeg måtte derfor skride ind. Jeg tog derfor en snak med dem begge og fik forklaret dem, at her snakkede man ordentligt til hinanden og at, der ikke skulle mobbes.

Efter aftensmaden var der en god stemning på afdelingen; Torben og Jytte var sammen med en ven fra en anden afdeling på Jyttes værelse. Kirsten var sammen med en ven og en venninde, som begge kom fra en anden afdeling. De havde været ude og gå rundt på området og kom tilbage til afdelingen. De besluttede sig for at være med i snakken på Jyttes værelse, hvilket gik fint. Med situationen tidligere på dagen i baghovedet gik jeg fra køkkenet for at tjekke stemningen. Der var en god stemning, og jeg forhørte mig, om der var nogen, der kunne spise lidt frugt, somvi plejer hver aften.

Derefter vendte jeg tilbage til køkkenet og låste en kniv ud af skuffen for at skære diverse frugter til børnene. Efter ca. fem minutter hørte jeg noget tumult ude i gangen, smed kniven på bordet og løb ud for at se, hvad der foregik. Jeg så Torben og Kirsten i et vildt slagsmål og var nødt til at gå imellem. Da det var Kirsten, der var vildest, løftede jeg hende med ud i køkkenet for at berolige hende. Så snart hun fik øje på kniven, tog hun den og løb ud af køkkenet med den. Jeg reagerede per refleks, da jeg så, hun havde retning mod Torben, og løb efter. Jeg fik fat i armen, hun holdte kniven med, og fik tumtlet hende tilbage til køkkenet. Da jeg på daværende tidspunkt var alene på afdelingen, måtte jeg bede en af de andre børn om at hente en pædagog på en anden afdeling så hurtigt som muligt. Der kom to pædagoger, Keld og Ole, i løbet af tredive sekunder, og vi fik kniven fra hende. Hun var selv meget rystet, og vi fik snakket hende til ro og forklaret hende alvoren af situationen. Situationen blev også snakket igennem med den anden involverede part, Torben. De to holdtes adskilt resten af aftenen indtil sengetid.

Efter episoden blev de nødvendige papirer udfyldt sammen med Keld og Ole ,de to pædagoger der hjalp til, og situationen blev genemgået og diskuteret. Jeg fik ros for min indsats og handlekraft af kolleger, og de forhørte sig, om jeg var okay efter episoden. Dagen efter blev jeg også ringet op af afdelingslederen og fik også derfra ros, og hun sikrede sig også, at jeg var okay.

Alle navne er fiktive.

Upædagogisk Pædagog!

På et tidspunkt arbejdede jeg i en børnehave med en lille personale gruppe. Selvom vi ikke var mange ansatte var der alligevel utrolig mange forskellige holdninger og meninger og ikke alle pædagoger var enige om hvilken pædagogik der skulle bruges i børnehaven. Det gav af og til nogle små uenigheder og diskussioner

En efterårsdag er alle børn ude på legepladsen sammen med Jette der er pædagog og Stine der arbejder som medhjælper. Resten af personalet holder pause og sidder og hygger sig. Efter nogle minutters pause kommer Jette farende ind i personalestuen og overfuser Susanne der også er pædagog. Jette er meget utilfreds med at nogle af børnene ikke har fået nok tøj på og da det tilfældigvis er nogle af de børn der går på Susannes stue går det derfor ud over hende. Susanne sidder som lammet da Jette efter et vredt anfald smækker døren i. Uden at sige et ord kigger vi andre meget undrende på hinanden hvorefter Susanne rejser sig, åbner døren og følger efter Jette som nu står i gangen og er ved at give de før omtalte børn mere tøj på.

Stille og roligt prøver Susanne, at fortælle Jette hun ikke var klar over at børnene havde for lidt tøj på ud. Susanne siger også at hun syntes det var en meget besynderlig måde Jette kom stormende ind og overfusede hende på. Herefter bliver Jette, der stadig koger af raseri, endnu mere vred over situationen og fortæller igen med store bogstaver hvor utilfreds hun er over Susannes vurdering af børnenes påklædning - denne gang foran de 3 børn som stadig står og kigger undrende op på Jette der nærmest råber Susanne op i hovedet. Vi andre der sidder i personalestuen og kan høre det hele går også ud og påtaler Jettes opførsel da børnene igen er kommet ud på legepladsen.

Der blev efterfølgende talt om episoden i personalegruppen da vi andre ansatte gerne ville vide om det var okay at pædagogerne talte til hinanden på den måde - og om det var pædagogisk korrekt at overfuse hinanden foran små børnehavebørn. Svaret på dette spørgsmål blev at man for fremtiden skulle tale pænt og ordentligt til hinanden - også selvom man ikke altid var enig eller tilfreds med en anden pædagogs handling, synspunkt eller holdning.

Begge navne der er brugt i historien er fiktive.

Børn med problemer

SFO´en havenissen er en institution, der tager sig af udviklinghæmmede børn og unge - D.vs. børn og unge med,fx, koncentrationsbesvær, mongolske træk, samt andre specielle problemer. Aldersklassen er fra 6 - 17 år og undervisningen foregår i centerklasser. I "havenissen" ligges der vægt på give børnene en række værdier og sociale redskaber, som vil hjælpe dem til en nemmere hverdag. I praksis betyder det at:

- Selvværd hos det enkelte barn skal styrkes

- Ved succes skal barnet have ros

- Konflikter og problemer løses gennem eksempler

Derudover bliver børnene hjulpet til at opnå almene samfundsmæssige kompetencer, som fx. at vaske tøj, lave mad, mm.

Ydermere bliver børnene hjulpet med -og opfordret til at opbygge sociale relationer til andre.

Skolehjemmet Klemmen

Skolehjemmets målgrupper er børn og unge i alderen 7-18 år. Det der kendertegner dem er at de er svært begavet og har sociale vanskligheder. Børnene bor på hjemmet og har hvert deres værelse fordelt på 5 afdelinger, med ca. 5-10 børn på hver. Hver 2. weekend kommer børnene hjem til deres foældre eller plejefamilier, men desværre blir der fler og fler der ikke kan komme hjem. 90% af børnene er langtidsanbragt og blir på hjemmet til de er 18 år og kommer som regel derfra, videre til anden institution.

En stor del af børnene har været udsat for omsorgssvigt, nogle for incest. Mange af dem er ikke alders svarrende selvom de ser sådan ud. Børnene har også svært ved at forstå og have indsigt i de konflikter der kan opstå i løbet af hverdagen.

På hjemmet er der intern skole hvor de fleste elever har en til en lære. Dvs. at hvert barn har deres egen lære, eller sidder i eget rum uden forstyrrelser fra de andre i klassen. De fleste af børnene er på 1-3. klassetrin. Man fremmer de områder eleverne er gode på ved hjælp af positive oplevelser. De positive oplevelser, såvel som negative, følger med fra afdelingen til skole og omvendt. Det sker blandt andet ved hjælp af overlap mellem pædagoger og lærere.

Som pædagog på skolehjemmet er det vigtigt at få struktureret hverdagen så børnene ved hvad dagen kommer til at indeholde. Det kan være diverse aktiviteter og praktiske gøremål, disse ting får børnene hjælp til ved hjælp af piktogrammer som er på hvert værelse. Man skal samtidig være opmærksom på at man griber tingene an på forhånd så der ikke opstår konflikter. Man har også som pædagog til opgave at snakke med barnets forældrer og planlægge hjemture osv. med dem.
Det er vigtigt i arbejdet med denne målgruppe at få skabt en tillid hos det enkelte barn, men denne tillid tager tid at opbygge. Samtidig er det også vigtigt at få slået fast hvem der er den voksne, man skal skabe respekt på en god måde når der opstår problemer. Det kan være svært ikke at tage arbejdet med hjem og ikke få gjort børnenes problemer til dine egen, men få det gjort klart for sig selv at det er deres.

Kemplerinspireret pædagogik!

Vi talte med en pædagog der gennem de sidste 15 år har arbejde i en børnehave hvor de i 10 år har arbejde med Kemplerinspireret pædagogik. Hermed kommer et referat af de mange spændende oplysninger vi fik omkring børnehaven, børnene og pædagogerne pædagogik.

Børnehaven bruger Kemplerinspireret pædagogik. Hermed menes at pædagogen har et helhedssyn på det enkelte barn. Der lægges vægt på barnets familie, da familen ofte giver baggrund for barnets opførsel og handlinger. Pædagogerne i børnehaven syntes også det spiller en stor rolle hvor i samfundet familen "står".

Der er 3 obligatoriske forældresamler gennem barnets børnehavetid, men føler pædagogen eller forældrene at, det er nødvendigt med en snak er dette altid muligt. For det meste oplever pædagogerne nogle meget positive forældre, der er meget samarbejdsvillige. Ofte ånder forældrene lettet op når der tages hul på et problem som er i familien. Pædagogen skal under samtalerne kunne rumme at forældrene bliver kede af det og til tider bryder sammen. Pædagoerne ved også at de ikke kan gå ind og hjælpe en familie for enhver pris.

Alle pædagogerne har taget et kursus i "Svære forældresamler" da der indimellem dukker emner op som ikke altid er lige nemme at konfrontere forældrene med. Endvidere har de i børnehaven mange tilbud om efteruddannelse til pædagoerne.

Børnehaven har 3 værdigrundlag som de vægter højt:

1. Barnet skal opleve at det er ok som det er og det skal føle sige elsket.
2. Barnets netværk skal være i orden
3. Barnet skal møde arrangagerede voksne

Pædagogerne i børnehaven ser alle børn som kompetente. Børnene bliver ikke fordømt, der gør derimod deres handliger. Der bruges meget til på at fortælle barnet hver gang det gør noget korrekt. I børnehaven skelnes der meget mellem selvtillid og selvværd og pædagogerne prøver at få barnet til at føle begge dele. Overfor barnet er pædagogen rollemodel og hjælper børnene. Det er derfor vigtigt at pædagogen er god til at læse barnets signaler.

Pædagogens primære rolle i hverdagen:

1. Udvikle empati
2. Påtage lerderarbejde overfor børnene
3. Sætte personlige græner ("Jeg vil have...")

Pædagogerne tager hver især ansvar for deres handlinger. Er man ikke enig i hvad en anden pædagog gør, siger eller mener kan man til hver en tid give hinanden kritik. Hver barn er tilknyttet en primær pædagog da man hermed mener at der skabes et bedre kendskab og nærhed til det enkelte barn.

Udover Kemplerinspireret pædagogik arbejder børnehaven også ud fra de mange intelligenser der er kendt fra Howard Gardner.

Børn kæmper for deres rettigheder!!

I Børnehaven Hugormen, som iøvrigt ikke eksistere i virkeligheden, har man valgt at anvende anderkendende relationsteori og vægter barnets følelser samt ligeværdighed højt. Pædagogernes opgave er at finde barnets svage/stærke sider og derfra udvikle disse. I institutionen arbejder man med lærerplaner for at udvikle barnets kompetencer, f.eks. lære at lege, spise, tage tøj på osv. I institutionen skælder man ikke ud, men forklarer barnet havd man vil have og ikke have. Tæt forældresamarbejde er en vigtig forudsætning for forståelse af barnets reaktionsmønstre og derfor en meget vigtig del af institutionens arbejde. Skelsættende begivenheder i hjemmet påvirker barnet og pædagogerne er derfor nødt til at kende til disse, for at forstå barnet.Pædagogernes arbejde er ikke at handle på hvad der reelt sker i barnets hjem, men at reagere på hvad barnet siger og konfrontere forældrene. Intuition i sådanne tilfælde er et yderst vigtig redskab for en pædagog. Børn kæmper for deres rettigheder og pædagogens job er at hjælpe dem på vej.
I institutionen er der tildelt pædagogerne tid hvor de kan diskutere pædagogik og analysere på hændelser i selv institutionen. "Gyldne øjeblikke", som de har valgt at kalde det, er et pusterum fra hverdagens travlhed.

Se relevante og spændende oplysninger på denne side:
http://redbarnetasp.pitweb.biz/opretindsamler.asp
http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=5628