Køkkenkniven

Dette er en episode, jeg for nylig oplevede i mit arbejde med børn og unge indenfor specialområdet.

En ganske almindelig dag på job med tre børn på afdelingen var nær endt med knivstik.
Det var en helt almindelig dag, som vikar i en døgnvagt. På afdelingen var Torben på seksten år, Kirsten på seksten år og Jytte på femten år.

Dagen gik med forskellige aktiviter og børnene var glade. Den eneste, der havde været lidt "nede", var Kirsten. Det gik ikke så godt derhjemme mellem mor og far, så hun var lidt nedtrykt. Hen på eftermiddagen lagde jeg mærke til, at Kirsten og Torben begyndte at komme med spydige bemærkninger til hinanden. Jeg vidste, at Kirsten godt kunne blive rigtig gal, når der i forvejen var noget, der gik hende på, og jeg måtte derfor skride ind. Jeg tog derfor en snak med dem begge og fik forklaret dem, at her snakkede man ordentligt til hinanden og at, der ikke skulle mobbes.

Efter aftensmaden var der en god stemning på afdelingen; Torben og Jytte var sammen med en ven fra en anden afdeling på Jyttes værelse. Kirsten var sammen med en ven og en venninde, som begge kom fra en anden afdeling. De havde været ude og gå rundt på området og kom tilbage til afdelingen. De besluttede sig for at være med i snakken på Jyttes værelse, hvilket gik fint. Med situationen tidligere på dagen i baghovedet gik jeg fra køkkenet for at tjekke stemningen. Der var en god stemning, og jeg forhørte mig, om der var nogen, der kunne spise lidt frugt, somvi plejer hver aften.

Derefter vendte jeg tilbage til køkkenet og låste en kniv ud af skuffen for at skære diverse frugter til børnene. Efter ca. fem minutter hørte jeg noget tumult ude i gangen, smed kniven på bordet og løb ud for at se, hvad der foregik. Jeg så Torben og Kirsten i et vildt slagsmål og var nødt til at gå imellem. Da det var Kirsten, der var vildest, løftede jeg hende med ud i køkkenet for at berolige hende. Så snart hun fik øje på kniven, tog hun den og løb ud af køkkenet med den. Jeg reagerede per refleks, da jeg så, hun havde retning mod Torben, og løb efter. Jeg fik fat i armen, hun holdte kniven med, og fik tumtlet hende tilbage til køkkenet. Da jeg på daværende tidspunkt var alene på afdelingen, måtte jeg bede en af de andre børn om at hente en pædagog på en anden afdeling så hurtigt som muligt. Der kom to pædagoger, Keld og Ole, i løbet af tredive sekunder, og vi fik kniven fra hende. Hun var selv meget rystet, og vi fik snakket hende til ro og forklaret hende alvoren af situationen. Situationen blev også snakket igennem med den anden involverede part, Torben. De to holdtes adskilt resten af aftenen indtil sengetid.

Efter episoden blev de nødvendige papirer udfyldt sammen med Keld og Ole ,de to pædagoger der hjalp til, og situationen blev genemgået og diskuteret. Jeg fik ros for min indsats og handlekraft af kolleger, og de forhørte sig, om jeg var okay efter episoden. Dagen efter blev jeg også ringet op af afdelingslederen og fik også derfra ros, og hun sikrede sig også, at jeg var okay.

Alle navne er fiktive.